Bo og far på ferie

Idé til læsebog til 1. klasse. Man skal først lytte til en tekst (lydfil eller voksen der læser højt). Bagefter skal man læse lidt selv, og så skal man lytte igen. Der kommer også en opgavebog.

Bo er en dreng på 7 år, der elsker at rede sit hår.

Ib er Bos hund. Han er en hundehvalp og en gravhund. Ib er brun med sorte pletter.

Bos far er fra Honduras, og hans mor er dansker.

Bo er en stille dreng henne i skolen og når han er ude, men derhjemme er han en rigtig bulderbasse.

Bo har en storesøster, der hedder Nana. Hun er 11 år og driller tit Bo.

Bo har også en lillesøster, der hedder Kika – hun er 3 år gammel og går i børnehave.

I “Bo og Ib er på ferie” skal familien til Honduras, men lillesøster Kika bliver syg med corona og må blive hjemme sammen med mor. Vi hører om familiens problemer, de støder ind i på rejsen. Mon Bo og Ib kan klare det?

Kapitel 1: Bos kam er væk!

Lytte-udgave (eks.):

Da familien kommer ud i lufthavnen, opdager Bo, at hans kam er væk.

Læse-udgave (eks.):

Familien kommer til lufthavnen. Det er en stor lufthavn. Bo kan mærke at han mangler noget. Han mangler sin kam. Hans elskede gule kam er væk.

Han bliver forfærdet, fordi Bos kam er hans kæreste eje. Bo og Ib går på jagt i hele lufthavnen efter Bos kam. De leder i butikkerne og nede i gamle damers tasker, og i store potteplanter. Ib snuser sig frem allevegne. Lige da de to venner var ved at give op og vendte tilbage det sted, hvor far og Nana sad og ventede, fik Ib pludselig færten af noget. Ib sniffede og prustede, og pludselig havde han snuden nede i Nanas kuffert og der, midt mellem hendes hårbånd og Anders And-plade lå det, som Bo havde savnet så utrolig meget. Hans dejlige gule kam!!!

Far! Nana har gemt min kam for mig, og vi har ledt i hele lufthavnen! Faren gryntede lidt og sagde “ja, ja min dreng, det er godt min dreng”. Far! Du hører ikke efter! Hov unger lad os se at komme afsted, vores fly letter snart. Ha, ha, snothvalp, så kan du lære, det! Sagde Nana totalt provokerende. Bo kunne mærke, at det ville blive en rigtig lang ferie.

Kapitel 2: Av det gør ondt!

Nana har meget ondt i ørerne. Så ondt, at hun næsten besvimer, på grund af lufttrykket. Far har glemt at købe tyggegummi, og han er meget ked af det. Han er ked af det, fordi Nana har ondt, og det er hans skyld. Bo laver ansigter ad Nana mens han griner. Men Nana griner ikke, for hun har ondt. Ib holder sig for øjnene og piver, fordi han synes, at det er synd for Nana. Bo fortæller Nana vittigheder for at gøre hende glad igen, men Nana griner stadig ikke. Det er umuligt at grine ad noget, når man har så ondt. Men så finder Bo et stykke tyggegummi i sin rygsæk. Det er hans sidste stykke, og det giver han til Nana. Hun siger tak og det holder op med at gøre ondt. Men hun holder ikke op med at drille.

Kapitel 3: Fars pung er væk!

Familien kommer til en tropeø i Honduras. De skal bo på et hotel. Far skal betale for hotellet, men det kan han ikke. Fordi hans pung er væk. Han tror, at han måske har glemt den i taxaen. Nu er far virkelig bekymret. Men pungen er ikke væk. Ib har fars pung. Ib må have samlet den op, da far tabte pungen i taxaen. Far bliver utrolig glad. Familien spiser på restaurant til aftensmad. Far køber en stor og saftig bøf til Ib. Far køber is til dem alle.

Kapitel 4: Farmor og farfar

Bo og Ib stod op og vækkede far og Nana. Det var tidligt klokken halv syv om morgenen. Men det var allerede bagende varmt. Solen skinnede på havet og der fløj pelikaner rundt blandt palmerne på stranden. Familien spiste morgenmad i hotellets restaurant. Der var spansk musik og en venlig tjener. Pludselig kunne Bo se en ældre dame og en ældre mand, der vinkede til dem. Han var bange for, at det var nogle tyve. Måske ville de stjæle deres morgenmad. “Hola, hola familia” sagde de. Det betyder “hej, hej familie!” på spansk. Det var Bo og Nanas farmor og farfar, som boede på en gård i nærheden. De kom og satte sig ved deres bord, og far talte meget hurtigt og meget længe på spansk med dem. Bo kunne godt forstå spansk. Men Bo var ikke så glad for selv at tale på spansk.

Kapitel 5: Haciendaen

Farmor og farfar inviterer Bo og hans familie ud til deres hacienda. En hacienda er en gård på spansk. De kører i farmor og farfars traktor. Det er en stor, gammel, rød traktor med lad. Bo og Ib sidder på ladet sammen med Nana. Far sidder foran sammen med de voksne. Turen er spændende, selvom det går meget langsomt. En traktor kan ikke køre særlig hurtigt. De kører forbi marker med mange forskellige planter. Der er aNanas-marker, banan-marker, sukkerrørsmarker og majsmarker. Markerne er så store, at de fortsætter så langt øjet kan se. Bo synes at det er en smuk tur og Ib logrer tilfreds med halen. Ude på haciendaen viser farfar rundt. De kommer rundt og ser på alle dyrene: høns, grise, æsler, får, en kat og en papegøje. De ser også farfars have med mange smukke blomster og høje palmetræer. Der er også bananplanter med kæmpestore bananklaser. Snart er det tid til at spise frokost, og farmor har grillet nogle dejlige bøffer, som de får med majspandekager og guacamole til. Lækkert! Bo og Ib går på opdagelse i haven, staldene og de mange gange og kroge på haciendaen. Da det er ved at blive mørkt skal familien tilbage til hotellet. Farmor ringer efter en taxa og Bo og Nana og far siger tusind tak for en dejlig dag, og de vil meget gerne komme igen en anden dag.

Kapitel 6: Solskoldet!

Bo spurgte far om de kunne tage på stranden. Far sagde ja og så tog de ned til vandet. De tog mange ting med. De havde store håndklæder til at ligge på, de havde vandflasker med koldt vand og en køletaske med sandwiches, vindruer og juice. De havde også solbriller, svømmefødder og selvfølgelig solcreme med. Nana skulle lige til at smøre sig ind i solcreme for at undgå at blive solskoldet. Men så opdagede hun, at det ikke var solcreme der var i flasken men håndcreme. Aj, far! Du har pakket håndcreme i stedet for solcreme! Nu bliver vi alle sammen solskoldede. Nå ja, naj ja, bare rolig unger. Solen er ikke så stærk her – jeg tror ikke at vi behøver solcreme. Det er også tidligt på dagen så solen står ikke så højt på himlen. Nana var ikke overbevist men Bo kunne godt lide fars ide. Fordi Bo hadede at få solcreme på, og nu behøvede han ikke at blive klistret over hele kroppen og på fingrene. Familien blev længe på stranden. Bo legede med Ib i sandet, og badede så dejligt i de lune bølger. Nana lå i skyggen af et palmetræ og lyttede til musik. Hun sagde, at hun ikke ville være solskoldet. Far lå ude i solen og læste i en bog. Om eftermiddagen gik familien tilbage til hotellet. De skulle mødes nede i restauranten til aftensmad. Men Nana sad i restauranten og ventede på Bo og far. De kom ikke. Så gik hun op på værelset og fandt Bo og far i sengen. De lå på maven og ømmede sig. Hvad er der galt med jer? I ligner kogte hummere på ryggen. Vi er blev solskoldet! Sagde Bo og far i kor. Det gør virkelig ondt! Nana lo og sagde, “det sagde jeg jo!” Man bliver solskoldet når man ligger i solen uden solcreme! Jeg har hørt at yougurt skulle hjælpe sagde hun og lo igen.

Kapitel 7: En larmende slapperdag

Næste dag vågnede familien af en høj brummende, dunkende, øresønderrivende larmelyd. Far råbte til Bo igennem larmen: “Hvad er det for en forfærdelig støj?!?!”. Bo rystede på hovedet til far, som for at sige “jeg ved det ikke”. Bo gik ud på hotelværelsets balkon og kiggede op, for at undersøge, hvad der foregik. Men der var ikke noget at se. Far og Bo gik ud på gangen og fandt elevatoren. De trykkede på knappen “op”, og så ventede de. Og de ventede. Men elevatoren kom slet ikke. “Far, jeg tror den er i stykker” sagde Bo til far. Far sagde, at de måtte finde trapperne, og så gik de hen ad gangen for at finde brandtrappen. Der var et skilt med et billede af en trappe, og døren var meget tung, og den faldt i med et højt brag. Far virkede irriteret, for han var stadig træt af at være blevet vækket så tidligt. Da Bo og far kom op på etagen ovenover, kun de høre den larmende dunkende lyd, og den blev højere og højere, indtil den begyndte at blive lavere igen. Så gik de tilbage til den dør, hvor lyden var højest. Far mente, at lyden måtte komme inde fra dette hotelværelse. Det var nummer 167. Far bankede på døren, og der kom en lille mand med støvet tøj og en tyk mave til syne i døren. Han kløede sig i numsen og kiggede spørgende på Bo og far. “Hvad er det for en forfærdelig larm I laver? I vækker jo hele hotellet!” sagde far til den forvirrede, støvede mand. Manden svarede noget der lød meget irriteret, og råbende og meget hurtigt. Far svarede pludselig lige så hurtigt og råbende og irriteret som manden, og der gik nogle minutter hvor de stod sådan og nærmest råbte ad hinanden. Pludselig vendte far om og gik og manden smækkede døren i. “Kom min dreng – vi går tilbage til værelset” sagde far. “Jamen hvad så med larmen?” spurgte Bo. Den kan vi ikke gøre noget ved. Mændene er i gang med at lave nyt badeværelse i nummer 167. Men de er nok snart færdige”. Resten af dagen gik med at svømme i poolen og drikke mango-juice og spise kokosnødder.

Kapitel 8: Dykkertur

Bo siger til far ‘skal vi ikke ud at dykke i dag?’ Det er jo godt vejr så der må være masser af fisk at kigge på, og jeg har jo aldrig været på dykkertur’

Far klør sig i håret og ser tvivlende på Bo ‘øh, det ved jeg nu ikke rigtig’. ‘Kan vi ikke spiller røvhul her ved poolen og drikke kolde øl?’ siger far med et afslappet smil.

‘Nej!! far, jeg drikker jo ikke øl, og desuden skal vi ud og røre os i dag. Og så kan vi jo ligeså godt gøre det under vandet!’

Far klør sig i håret for 17. gang, og siger modstræbende ‘ja okay Bo, god pointe’.

Efter morgenmaden pakkede de deres madpakker og gummistøvler, fordi far ville ikke have våde fødder, og så tog de ned til stranden for at finde et godt sted at dykke. De stod et stykke tid og spejdede ud over vandet, men der var ikke en dykkermaske i syne.

‘Far, jeg er altså rimelig sikker på at man skal kontakte et firma, der kan lære en at dykke, når man aldrig har prøvet det før’ sagde Bo mens han kiggede nervøst på far. ‘Ahr det er altså alt for dyrt, Bo. Vi kan da sagtens lære det selv. Vi skal bare hen i den der sourvenirbutik og købe nogle dykkermasker til en 10’er’ sagde far og hev Bo med ned imod butikken.

Da de havde købt udstyr for 50 kr. og taget det på gjorde de sig klar til at dykke ned under vandet. Far så en orange og sort-stribet fisk og mente at den hed en Nemo-fisk, men Bo vidste at det var den giftige dragefisk, og gjorde tegn til far om ikke røre ved den. Men far skulle absolut have en undervandsselfie sammen med dragefisken og så gik det galt … Far blev stukket i ribbenene af de sylespidse pigge, og så skulle det gå stærkt med at komme til nærmeste hospital. Problemet var bare at Bo ikke havde kørekort. Men Bo måtte prøve så godt han kunne, og så gik det eddermaneme stærkt, men så kom Nana og så at Bo prøvede at køre bil, og så tog hun over og sådan kom de alle sikkert til hospitalet, hvor far fik hjælp og fandt ud af at det ikke var så slemt, men at han stadig skulle lade være en anden gang.

Kapitel 9: Lufthavnen

Nu er det den dag, hvor Bo og hans familie skal hjem. På vejen ud til lufthavnen mødte de en trafikprop, og det var ikke godt, fordi de kunne risikere at miste deres fly. Men da de endelig kom ombord i flyet var de stille og roligt på vej hjem. Og det bedste var, at der var gratis cola og kiks! Men! da Bo opdagede at Ib ikke var i tasken, så han at det var fordi der var en atombombe, der havde sprunget et hul i bunden af tasken! en time senere fandt Bo ham.

Kapitel 10:

Hjemturen

De kom hjem i god behold – snip snap snude, så er den fortælling ude.