Hvad er noget af det mest frustrerende ved at l\u00e6re dansk (grammatik) som voksen? <\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge min kursisters udsagn (med tilh\u00f8rende opspilede \u00f8jne og l\u00f8ftede \u00f8jenbryn) er det prim\u00e6rt tre ting:<\/p>\n\n\n\n
Og det giver god mening at netop disse volder st\u00f8rst problemer for den udenlandske kursist, der ikke har dansk som modersm\u00e5l. Fordi de er 100% forudsigelige modsat andre dele af grammatikken, der har en vis logisk sammenh\u00e6ng (t\u00e6nk fx pronominer, verbalb\u00f8jning og substantivb\u00f8jning, selvom disse ogs\u00e5 indeholder visse (systematiske) variationer).<\/p>\n\n\n\n
Grammatisk k\u00f8n er fx forskellen p\u00e5 en r\u00f8d stol vs. et r\u00f8dt bord. Der er ikke noget ved selve ordene \u201cbord\u201d og \u201cstol\u201d der afsl\u00f8rer om det er f\u00e6llesk\u00f8n (n) eller intetk\u00f8n (t). P\u00e5 andre sprog med grammatisk k\u00f8n, fx de latinske sprog spansk, portugisisk og italiensk kan man for det meste se p\u00e5 selve ordets endelse, om det er hunk\u00f8n eller hank\u00f8n. Men p\u00e5 dansk skal man bare l\u00e6re det udenad. Hver gang man som begynder l\u00e6rer et nyt substantiv skal man \u201clagre\u201d ordets grammatisk k\u00f8n i hjernens ordbog. Og det er h\u00e5rdt for hjernen p\u00e5 den m\u00e5de at komme p\u00e5 overarbejde, n\u00e5r der samtidig er alt det andet at holde styr p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6positioner er lidt mere venlige ord, for der er en vis logisk sammenh\u00e6ng i hvert fald n\u00e5r vi taler om fysiske forhold mellem to genstande, fx \u201cn\u00f8glerne ligger p\u00e5 bordet\u201d, hvor det skal v\u00e6re \u201cp\u00e5\u201d fordi der er vertikal kontakt mellem bordet og n\u00f8glerne, versus \u201cn\u00f8glerne ligger i lommen\u201d hvor det skal v\u00e6re \u201ci\u201d fordi n\u00f8glerne er omsluttet af lommen. Det giver mening og kan forklares logisk. Men i langt de fleste tilf\u00e6lde bruges pr\u00e6positioner enten konventionaliseret eller om ikke-fysiske forhold, som man kunne kalde abstrakt brug af pr\u00e6positioner. <\/p>\n\n\n\n
Det, jeg kalder konventionaliseret, er fx n\u00e5r vi taler om at v\u00e6re \u201cp\u00e5 arbejde\u201d, \u201cp\u00e5 fabrikken\u201d eller \u201cp\u00e5 biblioteket\u201d, men \u201ci skole\u201d, \u201ci branchen\u201d og \u201ci biografen\u201d. Det er umuligt for mig at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let fra en kursist \u201cHvorfor hedder det \u2018p\u00e5 biblioteket\u2019 mens det hedder \u2018i biografen\u2019\u201d. Svaret er: s\u00e5dan er det bare – det er en (historisk) konvention i grammatikken.<\/p>\n\n\n\n
Og det bliver endnu v\u00e6rre i den abstrakte brug af pr\u00e6positioner. Det er ogs\u00e5 her frasalerne kommer ind. Det, jeg kalder frasaler, er enten verber, substantiver eller adjektiver, der sammen med en pr\u00e6positioner giver en ny betydning. Hvorfor er vi fx \u201coptagede \u2018af\u2019 noget\u201d men \u201cinteresserede \u2018i\u2019 noget\u201d og hvorfor kan man v\u00e6re \u201cskyld \u2018i\u2019 noget\u201d men \u201c\u00e5rsag \u2018til\u2019 noget andet\u201d? Hvorfor hedder det \u201cgive op\u201d og \u201cgive efter\u201d? Det kan godt v\u00e6re, at man som sproghistoriker kan komme med nogle forklaringer ved at sammenligne med nabosprog og finde semantiske ligheder internt i det danske sprog, men som kursist giver det bare ikke nogen logisk mening. Det er igen noget man bare m\u00e5 l\u00e6re udenad for hver ny betydning og sammenstilling man m\u00f8der.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvad er noget af det mest frustrerende ved at l\u00e6re dansk (grammatik) som voksen? If\u00f8lge min kursisters udsagn (med tilh\u00f8rende opspilede \u00f8jne og l\u00f8ftede \u00f8jenbryn) er det prim\u00e6rt tre ting: Og det giver god mening at netop disse volder st\u00f8rst problemer for den udenlandske kursist, der ikke har dansk som modersm\u00e5l. Fordi de er 100%… L\u00e6s mere Den ulogiske grammatik<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-49319","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49319","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=49319"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49319\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":49320,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/49319\/revisions\/49320"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=49319"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=49319"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansk.ninja\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=49319"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}